Design din egen drømmesofa

Udgivet af Matilde Eilersen dato

Vidste du, at du hos House of Interior, kan bestille en sofa efter mål? Alle vores sofaer er modulsofaer, og du har derfor mulighed for at være med til at designe sofaen selv.

materialer materialevalg modulsofa house of interior

Materialer
Hos House of Interior har vi over 40 forskellige stof- og lædertyper, og der er ingen begrænsninger - hver stoftype kan kombineres med alle vores sofaer. Vi bruger kun de bedste tekstiler, fra de bedste danske og skandinaviske leverandører (Se mere her), så vi kan med garanti finde et tekstil der passer til din stil.

Design din egen sofa
Design selv din sofa ud fra vores sortiment af i alt fire modeller (og flere på vej). Udover vores standard moduler, tilpasser vi mål efter dine ønsker. Synes du sofaen er for dyb - så korter vi den lidt af. Er sofaen for lav - så laver vi benene lidt højere. Har din stue et specifikt mål, som sofaen skal passe til - så bygger vi din sofa ud fra dette. Hos House of Interior er det vigtigt for os, at du som kunde får netop dét, som passer til dine behov. Hos os kan du få det præcist som du vil have det.

Sofamodeller
Vi har netop nu fire forskellige sofaer som modul-bygges. Se mere ved at klikke ind på hver enkel sofa herunder.

EXTREAM sofaen, som er en stor flyder med masser af karakter - bombastisk men alligevel elegant med de mange fine linjer.

Extream sofa House of Interior

FOAM er ligeledes en flyder, en skumsofa som tager sig aller bedst ud i en stor udgave, som kan rumme hele familien. Foam er enkel i sit udtryk med store ryg-puder som kan flyttes rundt.

Foam sofa house of interior

PORTO er en klassisk, let sofa. Perfekt til en sofa-gruppe af 2'er sofa og 3'er sofa, men også med chaiselong eller som hjørnesofa.

Porto sofa House of Interior

MILANO fungerer perfekt som både enkelt sofa og modulsofa. Udtrykket er grafisk og let med de tynde arm- og ryglæn og firkantede ben. 

Milano sofa House of Interior

Svært ved at vælge?
Kontakt os eller besøg os i butikken, og prøv de forskellige modeller. Vi skal nok sørge for at finde en løsning, så din byg-selv-sofa bliver lige som du har drømt om!

Hvor skal du starte?
Har du svært ved at finde ud af, hvor du skal starte? Er der for mange muligheder? For at gøre det nemmere for dig selv, anbefaler vi, at du følger disse 3 steps:

1: Start med at vælg en model.
Vi anbefaler, at du starter med at finde ud af, hvilken af de fire modeller der tiltaler dig mest - størrelse og farve kan vi altid ændre, men de grundlæggende former ligger fast. Synes du at Porto's armlæn er for brede, så er Milano måske et bedre valg til dig. Eller har du en robot-støvsuger, som ikke kan komme ind under Extream, så er Porto et oplagt valg her. Alle fire sofaer har hver deres fordele, så det er med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig.

2: Størrelse.
Hvor meget plads har du at gøre godt med? Og hvor meget plads har du brug for? Hvad skal din sofa kunne? Har du behov for en stor hjørnesofa med plads til hele familien, eller en mindre sofa med chaiselong? 2'er, 3'er, hjørnesofa eller chaiselong - mulighederne er uendelige.Tag evt. mål af din stue, og kig ned og ta' en snak med os om mulighederne.

3: Materialevalg og farve.
Stof og læder kan være svært at vælge ud fra billeder. Vi anbefaler altid at du kommer ned i butikken og kigger vores store udvalg - mærker på materialerne og ser de forskellige farvenuancer. 
Har du allerede en idé om, hvilken type (Læder/stof, velour, uld, fint-vævet eller grovt) så kan vi hurtigt pejle os ind på et oplagt valg. Har du brug for at starte helt fra scratch, så kom og få et godt overblik. Mht. farve - så er der ingen grænser. Er du til en grå sofa - ingen problem, vi har 50+ grå stoffer. Leder du f.eks. efter en specifik grøn farve, så finder vi også frem til den!


Del dette indlæg



← Ældre indlæg Nyere indlæg →


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse, før de offentliggøres