Skræddersyet sofa - er det noget for dig?
Udgivet af Matilde Eilersen dato
Vidste du, at du hos HOI kan få specialdesignet en sofa, så den passer på cm ind i din stue?
Vi har for nylig designet en sofa til en lejlighed i Aalborg, hvor rummet havde en sjov vinkel. Her har vi tilbudt at besøge kunden for at måle lejligheden op, og herefter komme med nogle forslag til, hvordan en sofa kunne opbygges til netop denne stue.
I samarbejde med kunden har vi arbejdet os frem til valg af stoftype samt farve, og en ca. størrelse på sofaen. Følg med her, for at se udviklingen i projektet.
Stuen er målt op og optegnet i 3D.
Første udkast af sofa-moduler:
Kunden var interesseret i to forskellige sammensætninger af farver på stoffet, så vi prøvede med skitser af begge. Den grønne kombination kan du se på vores FOAM sofa lige her. Vi forsøgte ligeledes med placering af vores SQUARE reol, som kunden ville bruge som skrivebord, to forskellige steder i stuen.
Det endelige valg faldt på en ensfarvet grøn sofa, med forskellige farvenuancer i puderne.
Modulerne er opbygget således, at sofaen flugter med væggen i venstre side, så det bliver tydeligt at denne sofa er lavet til lejligheden.
Vi glæder os til at vise jer den færdige sofa i sin stue!
Kunne du tænke dig en lignende løsning til din stue? Så kig forbi butikken i Nørregade, Aalborg til en snak om mulighederne!