Der er mange, der vælger cortenstål, fordi det ser godt ud. Men dem der bliver ved med at bruge det, gør det, fordi det også fungerer i praksis. Cortenstål ruster bevidst – og det gør det for at beskytte sig selv. Det betyder, at du får et materiale, som kan stå ude året rundt uden at falde fra hinanden, uden at du skal male eller behandle det, og uden at det ændrer form. Men det kræver, at man bruger det rigtigt. Her får du fem grundige eksempler på, hvordan cortenstål bliver brugt i haven – og hvad der skal til for, at det fungerer i virkeligheden.
Et højbed i cortenstål virker måske simpelt ved første øjekast: fire sider og noget jord. Men der er mere i det, hvis det skal fungere år efter år. Først og fremmest: stålets tykkelse betyder alt. Hvis du bruger 1,5 mm tykt stål og fylder det med fugtig jord, vil det begynde at bule efter en vinter eller to. Minimum 2 mm, helst 3 mm hvis bedet er længere end en meter. Og er det over 2 meter, skal du have tværgående afstivning – en fladjernsbjælke midt på, der holder siderne på plads.
Højbedet skal også placeres rigtigt. Direkte på fliser giver rustmærker. Direkte på græs kan give fugtskader og gøre bedet ustabilt. Løsningen er enten at hæve det med små afstandsstykker – 1 cm er nok – eller grave 5 cm ned og lægge stabilgrus under. Det sikrer afløb og holder det hele på plads.
Cortenstål leder varme, og det er både en fordel og en ulempe. Du kan så tidligere, fordi jorden bliver hurtigere varm, men det tørrer også hurtigere ud. Det betyder, at du skal blande jorden med kompost eller kokosmuld, som holder bedre på fugten. Mange begår den fejl at fylde et højbed med billig plantesæk direkte fra byggemarkedet. Det holder én sæson. Brug i stedet en blanding med mindst 30 % organisk materiale og top af med 5 cm god dækbark for at mindske fordampning.
Og så er der det med vinter. Du skal ikke pakke dit højbed ind – cortenstål tåler frost og sne, men jorden udvider sig, og hvis ikke siderne er forstærket, vil de begynde at bule. Det sker oftest ved billige gør-det-selv-løsninger, hvor man har forsøgt at svejse tyndplade sammen uden tværstivere. Så ser det billigt ud – og det er dyrt at rette op igen.
Læs også – Moderne haveindretning med cortenstål
Plantekasser i cortenstål er noget, man tit ser sat op som pynt. Men brugt rigtigt, er de mere end det. De samler haven. Hvor der før var løse krukker, blomsterbede og lidt rodet græs, skaber en plantekasse faste linjer og orden. Men det kræver, at man placerer dem med omtanke. Midt på en terrasse uden retning, kommer de hurtigt til at se tilfældige ud. Men stil to eller tre kasser i forlængelse af hinanden og ret dem op mod huset eller hækken – så opstår der en visuel akse, og haven føles pludselig større og mere sammenhængende. Med plantekasser i cortenstål kan du virkelig forme din have og lave noget helt specielle opdelinger. Perfekt for dig som går op i indretning af haven og den slags.
Du skal heller ikke undervurdere vægten. En kasse i 3 mm corten fyldt med jord og planter vejer let over 100 kg. Det betyder, at du ikke bare flytter den, når først den står der. Og det skal du tage højde for. Sørg for, at underlaget er plant og har god dræning. Terrasser af træ eller fliser skal have en membran eller afstandsfødder under, ellers opstår der skjolder, og fugten kan trække op i materialet nedenunder.
Fyldet i plantekassen er også vigtigt. Mange smider lecakugler i bunden – det er spild af plads i en stor kasse. Brug i stedet en blanding af grov muld og småsten eller sand, og læg fiberdug på toppen før det øverste jordlag. Det giver luft og forhindrer kompaktering. Brug så vidt muligt flerårige planter, der dækker jorden, så den ikke står bar og tørrer ud.
Et bassin i cortenstål kan være noget af det mest iøjnefaldende i en have. Men det kræver mere end bare en stor skål med vand. Det vigtigste er, at bassinet står i vater – og det gør det ikke bare fordi man sætter det på et fladt underlag. Vand afslører selv den mindste hældning, så underlaget skal være i vater med maks. 1 mm afvigelse. Brug et langt vaterpas og kontroller diagonalt.
Overfladen af cortenstål bliver hurtigere mørk, når den står med vand. Det er normalt, men det betyder også, at du skal rense den, hvis du vil bevare det gyldne udtryk. Brug en blød børste og vand – aldrig syre, aldrig sæbe. Er det et spejlbassin, så undgå at stille det under træer. Blade og pollen lægger sig på overfladen og giver belægninger, der er svære at fjerne.
Vil du have bevægelse i vandet, så brug en lavvolt pumpe og lav en lille overløbskant – ikke for højt, maks. 2 cm – så vandet løber stille over og tilbage i en skjult beholder. Det giver liv, men uden den støj og sprøjt, som mange små fontæner har. Husk, at pumpe og ledninger skal være godkendt til udendørs brug. Alt andet er brandfarligt.
Et bålfad i cortenstål bliver ikke pænere med årene – det bliver mere sig selv. Det får en mørkere, mere mat overflade, og det klæder flammerne. Men det skal være lavet ordentligt. Et tyndt bålfad vil med tiden slå sig – især hvis det står ude hele året og udsættes for hurtige temperaturskift. Brug ét i mindst 3 mm tykkelse, og gerne med forstærket bund.
Mange stiller deres bålfad direkte på fliser eller græs – og så undrer de sig over rustmærker og svidte pletter. Brug en stenflade, eller læg et par mursten under for at skabe afstand. Sørg for, at der er luft under, så fugt ikke samler sig. Og brug ikke regnvand til at slukke ilden – det får metallet til at køle for hurtigt og kan give spændinger, der med tiden fører til revner.
Grillriste i cortenstål er en dårlig idé – rustlaget er ikke fødevaregodkendt. Hvis du vil lave mad over bålet, så brug en rist i rustfrit stål og læg den løst ovenpå, så den kan tages væk og gøres ren. Opbevar den tørt.
Cortenstål er også godt til at skabe retning. Det bruges mere og mere til lave kanter langs stier, mellem bede og som afskærmning mellem zoner i haven. Ikke højt, bare 10–30 cm. Det er nok til at markere overgangen mellem grus og græs, eller mellem fliser og beplantning.
Fordelen er, at corten kan bukkes og formes – og det betyder, at du kan følge havens kurver, ikke bare rette linjer. Men det kræver, at stålet er tyndt nok til at bøje og stadig tykt nok til at holde. De fleste bruger 2 mm. Skal det holde form i bløde buer, så sæt jordspyd eller små støttebeslag bagved. Mange springer det over – og så vælter kanten efter første frost.
Hvis du bruger cortenplader som skærm, fx mellem terrasse og hæk, så husk, at vinden kan få fat. En 1 m høj plade fungerer som et sejl, hvis den ikke er fastgjort godt. Grav stolper ned og svejs eller bolt dem fast – og sørg for, at de nederste 10 cm er dækket, så du ikke får en grim åbning nederst, hvor ukrudt og blade samler sig.
Cortenstål er ikke en smutvej til flot have. Det er et materiale med styrke, tyngde og lang levetid, men det kræver, at man tænker sig om. Det ser ikke pænt ud, bare fordi det ruster – det ser pænt ud, når det bliver brugt med forståelse. Når man vælger den rigtige tykkelse, tager højde for jordtryk, vand, underlag og brug, så får man noget, der holder og bliver pænere med tiden.
Det gælder både højbede, plantekasser, bålfade og vandbassiner: det er ikke “bare” cortenstål – det er en løsning, du selv skal være med til at få til at fungere. Men gør du det rigtigt, får du et materiale, der giver haven ro, retning og holdbarhed – uden at det kræver andet end lidt omtanke i starten. Og det er måske det bedste ved det hele.