Der findes ingen krav til kunstig belysning i private hjem. Dansk Standard DS 700 stiller krav på arbejdspladser, hvor kontorarbejde skal have mindst 500 lux, men i din spisestue har ingen myndighed en mening om noget som helst. Det er hele forklaringen på, at rådene om hvor lavt pendlen skal hænge spænder fra 60 til 90 centimeter, alt efter hvem du spørger. Tallene er tommelfingerregler, ikke forskrifter, og den forskel er værd at kende, inden du borer hul i loftet.
Tre ting afgør, om lyset over bordet fungerer: hvor lavt lampen hænger, hvor bred den er i forhold til bordet, og hvilken farve lyset har. De to første er bundet til bordet, og derfor giver det sjældent mening at vælge lampe, før bordet står i rummet. Et smalt bord på 80 centimeter skal have en anden pendel end en bred plankebordsplade på 110, og et rundt bord noget helt tredje. Skal du vælge begge dele, er det nemmere at starte med et spisebord i dansk design og lade lampen følge de mål, bordet har.
Slår du hængehøjden op, får du tre forskellige svar. Et sted står der 60 til 75 centimeter fra bordplade til lampens underkant, et andet sted 75 til 85, og et tredje 75 til 90. Ingen af dem tager fejl, for spændet skyldes noget de færreste skriver: bordhøjden er den samme overalt, mens lofthøjden, skærmens form og hvor meget lys der slipper ud til siderne, varierer fra hjem til hjem. En dyb, lukket skærm hænger lavere end en åben, uden at nogen kigger ind i pæren, og under et højt loft har lampen brug for at komme længere ned for overhovedet at høre sammen med bordet.
Konsekvenserne trækker i hver sin retning. Hænger lampen for lavt, blænder den dem der sidder overfor hinanden, og den er i vejen hver gang et fad skal frem på bordet. Hænger den for højt, spredes lyset ud over hele rummet i stedet for at samle sig, og bordpladen ender i halvskygge, hvor maden ser kedelig ud og ingen rigtig kan se hinanden.
Derfor er den sidste beslutning ikke et tal, men en test du selv laver.
Sæt dig på den plads, du bruger mest, og se tre ting efter. Kan du se selve pæren eller lyskilden nedefra, hænger lampen for lavt, eller skærmen er forkert. Skygger lampen for ansigtet på den, der sidder overfor, hænger den også for lavt. Ligger der til gengæld halvskygge ude ved bordets kanter, mens midten er oplyst, hænger den for højt eller er for smal. Juster ophænget en håndsbredde ad gangen og prøv igen, før du sætter noget fast.
En lampe over spisebordet er nemmere at regne bredden på end højden, fordi bredden kun afhænger af bordet. Den mest brugte tommelfingerregel lyder: bordets korteste side minus 30 centimeter. En anden version siger en tredjedel til halvdelen af bordbredden, og de to lander i praksis samme sted på et almindeligt spisebord. Over et rundt bord bruger du i stedet cirka halvdelen af diameteren, så et bord på 120 centimeter skal have en pendel på 40 til 60. Er bordet et langbord, skifter reglen igen: her regnes efter længden, og en langbordspendel bør dække cirka halvdelen til to tredjedele af den. Et bord på 240 centimeter skal altså have 120 til 160 centimeter lampe hen over sig.
| Bordet | Sådan regner du | Eksempel |
|---|---|---|
| Aflangt spisebord | Korteste side minus 30 cm | Bord i 100 cm bredde giver cirka 70 cm pendel |
| Rundt bord | Cirka halvdelen af diameteren | Bord på 120 cm giver 40 til 60 cm pendel |
| Langbord | Halvdelen til to tredjedele af længden | Bord på 240 cm giver 120 til 160 cm |
| Flere pendler | Afstand mellem dem svarer til lampens egen bredde | Pendler på 20 cm hænger med 15 til 30 cm imellem |
Flere små pendler frem for én stor er ofte det rigtige over et langt bord, og det er også den løsning der klarer sig bedst, hvis bordet senere skal forlænges med en tillægsplade. Fejlen folk laver, er at hænge dem for tæt: tre pendler i klynge over midten oplyser stadig kun midten, mens enderne sidder i mørke.
Farvetemperaturen måles i kelvin og afgør, om lyset er varmt eller køligt. Til spisepladsen ligger anbefalingen på 2700 til 3000 kelvin, og skal der være hyggestemning, skal værdien under 3000. Det er ikke smagssag alene, for koldt lys over en middag trækker stemningen i retning af kantine frem for spisestue, uanset hvor godt selve lampen er tegnet. Vil du have køligere lys af hensyn til arbejdet i køkkenet, så løs det med en separat lyskilde frem for at flytte hele spisepladsen op i kelvin.
Det tal der betyder mest og bliver nævnt mindst, er Ra-værdien. Ra angiver farvegengivelse på en skala fra 0 til 100, hvor dagslys er 100, og anbefalingen til boliglys er mindst 90. Under det gengives især de røde og grønne nuancer dårligere, og det er præcis derfor en bøf ser forkert ud i én spisestue og rigtig ud i en anden, selvom lampen hænger i samme højde begge steder. Ra står typisk på pærens emballage og sjældent på selve lampen.
Endelig skal lyskilderne stemme indbyrdes. Et underskabslys på 4000 kelvin ved siden af pendler på 2700 giver en tydelig forskel, som får rummet til at virke delt i to, og den slags opdager man først når det er monteret. Tæpper, puder, vaser og andet boligtilbehør må gerne slå forskellige toner an i et rum, men lyskilderne skal ligge tæt på hinanden i kelvin, hvis rummet skal hænge sammen om aftenen.
Rækkefølgen betyder mere end produktvalget. Måler du op i den forkerte orden, ender du med at tilpasse bordet til lampen i stedet for omvendt, og bordet er den dyre del.
Skal bordet kunne forlænges, hører den øvelse med allerede her. Et bord der vokser fra 180 til 240 centimeter to gange om året, skal have et lys der stadig dækker, når pladen er i, og det er nemmere at planlægge på forhånd end at flytte en loftsudtagning bagefter.
Ingen kommer og måler efter. Det er både det befriende og det besværlige ved at der ikke findes krav til belysning i private hjem, for du kan hænge lampen præcis hvor du vil, og du får heller ingen hjælp til at gøre det rigtigt. De tre tal, altså højden på 60 til 90 centimeter, bredden efter bordets korteste side og et lys på 2700 til 3000 kelvin med Ra over 90, er det tætteste du kommer på en facitliste. Resten afgøres af, hvad du ser, når du sætter dig ned ved bordet.