Et plankebord i lys eg skiller sig ud fra mængden. Det er på samme tid robust nok til hverdagens rod og fint nok til de særlige lejligheder. Prisen ligger typisk mellem 12.000 og 35.000 kr. afhængig af længde og træets kvalitet, så det er et køb der skal holde i mange år.
Egetræets kendetegn, hvordan bordet klarer en travl hverdag med krummer, kaffe og varme tallerkener, og de ulemper du bør kende inden du bestemmer dig – det gennemgår vi her. For selvom et plankebord er smukt, er der ting du skal have styr på, før du bruger så mange penge på et enkelt møbel.
Egetræ har i århundreder været førstevalget til møbler og byggematerialer. Det skyldes ikke kun at det er stærkt og holdbart, men også at det har et naturligt smukt udseende. Når du vælger et plankebord i lys eg, får du et stykke dansk møbelhistorie ind i stuen. Den lyse eg har en varm glød der gør rummet hyggeligt, samtidig med at træet er så lyst at det passer ind i moderne hjem.
Et plankebord er skåret af massive stammer, og det betyder at træet stadig er levende og reagerer på omgivelserne. Når luftfugtigheden stiger om sommeren, suger træet fugt til sig og udvider sig. Modsat trækker det sig sammen når luften bliver tørrere i vinterhalvåret. Det sker i alt massivt træ. I løbet af året kan en bordplade i eg bevæge sig 2-5 millimeter i bredden, afhængigt af størrelsen. Derfor må bordpladen aldrig limes fast på underlaget. I stedet bruges særlige beslag der holder pladen på plads, men tillader den at arbejde frit. Køber du et plankebord med udtræk, vil du måske opleve at det går lidt strammere om vinteren og lettere om sommeren – det er bare træet der tilpasser sig årstiderne. Dette sker for alle plankeborde.
Hver eneste eg har sin egen historie, og den kan du læse i træets årer. De lyse og mørke streger fortæller om gode og dårlige vækstår og danner mønstre i bordpladen, som ikke findes to steder ens. Egetræ har en særlig struktur med lange lige årer og kortere tværgående mærker kaldet spejl. Det er disse spejl der giver egen sit karakteristiske udseende og gør at lyset reflekteres forskelligt alt efter hvordan du ser på bordet. I lys eg er mønstrene mere synlige end i mørkt træ, hvilket giver bordet mere liv og karakter.
I ethvert stykke egetræ finder du knaster. Det er de steder hvor der har siddet grene, og træet derfor har dannet ekstra hårdt ved. I nogle planker er der mange knaster, i andre næsten ingen – det afhænger af hvor i stammen planken er skåret fra. Knasterne kan være alt fra bittesmå prikker til store markante aftegninger. Med tiden kan der opstå små revner omkring knasterne, når træet tilpasser sig dit indeklima. Det samme gælder de naturlige spændinger i træet, der kan vise sig som fine sprækker i overfladen. De små tegn på at træet lever er ikke fejl, men en del af det at have ægte træ i hjemmet.
Læs også – Kreativ indretning med plankeborde
Et plankebord i eg skal kunne holde til hverdagens mange gøremål. Morgenmad med børnene, lektielæsning om eftermiddagen og store familiemiddage. Egetræ er utrolig slidstærkt – faktisk en af de hårdeste træsorter vi har i Danmark, og det ligger omkring 3700 på Janka-hårdhedsskalaen mod bøgs cirka 1450. Det betyder at bordet tåler de fleste stød og slag uden at få grimme mærker. Særligt plankeborde i lys eg er ret modstandsdygtige over for den slags.
Når du først har vænnet dig til at have et plankebord, opdager du hurtigt hvor nemt det egentlig er at leve med. Varme tallerkener og gryder er ingen problem, hvis du bare husker at bruge bordskånere. Små ridser fra bestik forsvinder næsten af sig selv, når du tørrer bordet af med en fugtig klud. Skulle der komme pletter fra kaffe eller rødvin, kan de som regel fjernes med almindelig sæbe og vand.
En af de gode ting ved et plankebord i lys egetræ er at det bliver flottere med tiden. Hvor mange andre møbler bliver kedelige og slidte, får plankebordet mere liv og personlighed. Det kommer af at træet langsomt ændrer farve og overflade efter hvordan du bruger det. Under lamperne bliver det lidt mørkere, der hvor I oftest sidder får det en anden glans, og sådan udvikler bordet sig stille og roligt.
Her er nogle vigtige ting at huske i hverdagen:
Selvom egetræ er stærkt, skal det passes for at holde sig flot. Det handler mest om at beskytte træet mod for meget fugt og udtørring. På et bord i lys eg vil du typisk bruge en hvidpigmenteret hårdvoksolie eller en møbelsæbe, så træet bevarer sin lyse tone i stedet for at gulne. Giv bordet olie to gange det første år og derefter cirka en gang om året, alt efter hvor meget I bruger det. Slib let med et fint slibesvamp (korn 240-320) i træets retning, tør støvet af, og lad olien trække ind i 15-20 minutter, før du tørrer det overskydende af med en tør klud. Et godt tegn på at det er tid til en omgang pleje er, når træet begynder at se tørt ud eller føles ru at røre ved.
Et plankebord ændrer måden du bruger dit rum på – ikke bare fordi det er stort og tungt, men fordi det skaber nye vaner og rutiner i hjemmet. Du bevæger dig anderledes rundt i rummet, placerer automatisk ting på en ny måde, og belysning og møbler finder naturligt nye pladser. Mange opdager først efter nogle måneder, at deres gamle lamper ikke længere giver mening, eller at sofaen skal vende en anden vej for at skabe det rigtige flow. Et massivt træbord tvinger dig til at gentænke hele indretningen. Går du op i bolig og stil, er det bestemt noget der sætter de kreative tanker i gang.
Den massive bordplade påvirker akustikken i rummet. Hvor lette møbler ofte giver mere efterklang, dæmper et tungt plankebord lyden og skaber en mere behagelig atmosfære. Det samme gælder temperatur og luftfugtighed – den store træoverflade optager og afgiver fugt hen over året og er med til at udjævne udsvingene, så rummet føles mere stabilt at være i. Det er den samme egenskab der gør, at ubehandlet træ kan mærkes lunt frem for koldt, når du lægger hånden på det.
Et plankebord kræver ofte at du gentænker både belysning og elinstallationer. Den tunge bordplade betyder at bordet sjældent flyttes, så mange vælger at få lavet nye stikkontakter i gulvet eller tilpasse lampernes placering. Overvej også døråbninger og adgangsveje inden køb – ikke kun om bordet kan komme ind, men også hvordan det påvirker den daglige færdsel i rummet. Vær samtidig opmærksom på gulvets bæreevne, særligt hvis du bor i en ældre ejendom hvor bjælkelaget kan være svækket gennem tiden. Man ser desværre nu og da tunge møbler placeret på gamle gulvplanker som ikke kan klare vægten. Et stort plankebord til 12 personer på fire ben lægger en pæn punktbelastning på gulvet, netop fordi vægten hviler på få kontaktflader.
Et plankebord i eg er ikke for alle. Det kræver plads – meget plads. Ikke kun selve bordet, men også omkring det. Du skal kunne gå hele vejen rundt, og når folk skal ind og ud fra bordet, skal stolene kunne trækkes langt tilbage. En god tommelfingerregel er 90-100 cm fri afstand fra bordkant til væg, så en stol kan trækkes ud og du kan gå bagom. Regn desuden med cirka 60 cm bordplads pr. person – et bord på 240 cm sidder 8 komfortabelt. I mindre rum kan bordet hurtigt føles overdimensioneret, og særligt i moderne lejligheder, hvor køkken-alrummet ofte er smallere end man lige tror, kan det blive et problem.
Vægten er en af de største udfordringer ved plankeborde. Et bord på 240 cm kan nemt veje over 100 kg, og det gør det umuligt at flytte uden hjælp. Derfor skal du tænke dig grundigt om inden du placerer bordet – for det bliver højst sandsynligt stående præcis der. Selv små justeringer af placeringen kræver 3-4 personer. Det kan også give problemer med gulvet. Særligt i ældre ejendomme kan det tunge bord efterlade mærker i trægulve eller få klinker til at knække. I etagebyggeri skal du være ekstra opmærksom på bjælkelaget under gulvet – ikke alle ældre ejendomme er bygget til så stor punktbelastning.
At få bordet ind i boligen er ofte en større udfordring end folk regner med:
Selve brugen af bordet har også nogle klare ulemper. Bordpladen kan ikke tåle kraftige temperatursvingninger, så du skal være forsigtig med meget varme ting. Selvom træet er behandlet, kan det stadig få mærker og ridser. Over tid kan bordpladen også slå sig, hvis den står i direkte sol eller ved en radiator. Du kan ikke bare lige flytte bordet væk fra væggen for at støvsuge eller vaske gulv – det kræver planlægning og hjælp hver gang. Og skal du på et tidspunkt flytte til en ny bolig, kan det store plankebord begrænse dine muligheder, særligt i ældre ejendomme hvor opgangene ofte er smalle og snoede.
Den høje kilopris på egetræ gør plankeborde dyre. Et bord i massiv lys eg starter typisk omkring 12.000-15.000 kr. for en kortere model og lander let på 25.000-35.000 kr. for et langt bord til 8-10 personer. Designerborde med navn og et gennemarbejdet stel kan sagtens ligge over 40.000 kr. Genbrugsmarkedet er begrænset – netop fordi bordene er så besværlige at transportere – så du får sjældent en stor del af pengene igen, hvis du skal af med bordet. Forsikringsmæssigt skal du også være opmærksom, da transport og eventuelle skader på bordet eller boligen kan være dyre at dække. Et plankebord i lys eg er altså ikke et møbel du køber for at tjene på det – i modsætning til fx en designsofa eller en klassisk stol, hvor visse modeller faktisk kan holde værdien.
Et plankebord i lys eg er på mange måder et solidt valg til danske hjem. Det giver noget helt særligt til rummet med sin tyngde og sit naturlige udtryk, men det stiller også store krav til både plads og praktik. Passer kvadratmeterne, og er du klar på at olie bordet en gang om året, får du et møbel der bliver flottere for hvert år der går.
Før du beslutter dig, så mål grundigt op – ikke bare i rummet hvor bordet skal stå, men hele vejen fra gaden og op. Et plankebord er ikke bare et møbel du lige køber og stiller på plads. Det er en beslutning der påvirker både indretning og hverdag i mange år frem.